Efterspørgsel af TALL-kollektioner er stigende

Mennesket er blevet markant højere i løbet af de sidste 150 år. I gennemsnit er vores højde øget med 10 cm – i det nordlige Europa endda med 14 cm.

Forskere kommer med mange forskellige bud på den øget højde, men alle er de dog enige om at en god kost i barndommen, der er rig på vitaminer, mineraler og proteiner, fremmer væksten og hermed spiller en stor rolle for den højde, man som voksen opnår.

 

Trods statistiskkerne, er det dog stadig overraskende få danske tekstilvirksomheder, der laver tøj til høje mænd og som har slået øjnene op for den stigende efterspørgsel. Dette kan med tiden blive et voksende problem, da den høje mand også har brug for tøj, og burde have samme valgmuligheder, som hvis han havde været en ”almindelig” størrelse.

 

Nemmest er det at finde jeans til høje mænd, da nogle brands er begyndt at sælge jeans i længde 38’’, hvilket cirka passer til en mand, der måler 200 cm. Men hvad hvis man måler 218 cm., som f.eks. den danske basketballspiller Chris Christoffersen?

 

Til ham og andre findes der nogle enkle danske tekstilvirksomheder, der har specialiseret sig i at lave deciderede TALL-kollektioner, hvor fokus udelukkende er på den højes mands behov.

Men det at lave eksempelvis bukser til den høje mænd, er meget mere end blot at lægge lidt ekstra længde på benene. Der skal udarbejdes nye måleskemaer, hvor der eksempelvis tilføjes ekstra skridtlængde på alle underdele – samtidig med at resten af stylen justeres og tilpasses dertil, således at pasformen bliver helt perfekt.

 

Det samme gælder, når der skal designes og produceres skjorter til høje mænd, som faktisk er en af de sværeste beklædningsgenstande at designe, da flere stykker stof, som et puslespil, skal passe sammen – samtidig med at skjorten skal se flatterende ud og have en relativ behagelig konstruktion.

 

Trods ekstra investering i kvalificeret personale og øget produktionsomkostninger, forventes det heldigvis, at flere danske tekstilvirksomheder indenfor den næste årrække vil lancere enkle styles i TALL samt afprøve deres muligheder for en egentlig TALL-kollektion.

 

Indtil da, anbefaler vi at ty til net shopping. Der findes flere gode, både amerikanske og engelske, hjemmesider med et stort udvalg af tøj til den høje mand.

Et lille fif, når der købes på nettet. Tjek og læs altid det pågældende brand’s size guide ordentlig igennem, specielt hvis der købes fra USA, da de har et størrelsesskema visuelt lignende vores – men størrelserne er desværre anderledes.

 

Det skal dog understreges, at de få TALL-kollektioner, der pt. designes og sælges i Danmark faktisk er ret gode og de er blevet en stor eksportsucces til resten af Europa, såvel som til USA. Så tjek lige de danske brands, før du kaster dig ud i en net shopping på en udenlands hjemmeside.